Herning Svæveflyveklub

Klubliv og faciliteter

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er godt hjulpet med at være hjemmehørende i Herning Kommune, som stiller flyvepladsen tilrådighed for os. Samt, Herning Kommune i mange år har haft en meget aktiv idrætspolitik. Når det er sagt, så er alle klubbens faciltetter i høj grad bygget af medlemmerne ved frivilligt arbejde og her tæller vi rigtig mange timer. Dette gør, at vi i dag har meget fine faciliteter og rammer for vores klub.

Iøvrigt er alt arbejde for flyveklubben på frivillig basis – også de med en specialfunktion som instruktører, spilførerer og materielkontrolanter – altsammen ulønnet. Dette gør svæveflyvningen til en sport, som er indenfor økonomisk rækkevide for de fleste, men udefra set, måske lidt tidskrævende.

Netop den tidkrævende del, er også derfor vi har investeret meget i at have faciliteter og rammer, som underbygger et godt socialt klubliv med plads til alle. Svæveflyvning kan nemlig dyrkes på flere niveauer og i Herning Svæveflyvklub rummer vi alle fra den international konkurrencepilot til hyggeflyveren og deres familier.

Herning Svæveflyveklub
Skinderholmvej 7
7400 Herning
Klubhustelefon:  97 14 17 03   (primært weekender)
Klubmobil:         51 70 30 61
intro@herningsvaeveflyveklub.dk