Midtjysk Autoindretning

Velkommen til Midtjysk Autoindretning

Midtjysk Autoindretning startede i slutningen af 90’erne og lavede én til to biler om ugen. I årene frem til 2008 steg vores indretninger til 600-800 biler om året.

Kunder fra alle brancher
Når man køber en varevogn i dag, er den oftest indrettet firkantet, altså lige op og ned med standardsystemer i stål og plader, men hos os sørger vi for, at optimere nyttelasten, så kunden får mest muligt ud af sin bil. Og kunderne er mangfoldige: Elektrikere, VVS-firmaer, dinértransportable, servicevogne, fotovogne, udstillingsvogne og mange, mange andre.

Skræddersyede løsninger
Midtjysk Autoindretning laver alle biler i fuld overensstemmelse med hver enkelt kundes ønsker og behov – og kan indretningen ikke laves med standardmoduler, klarer vores eget smedeværksted sagen, så bilen bliver optimal. Hos Midtjysk Autoindretning er det imidlertid ikke kun den praktiske, men også den mere komfortprægede indretning vi tilbyder. Vi laver også beklædning af bunden, siderne, taget og døren. Og vi klarer som regel beklædningsopgaven, så kunden kan få bilen med hjem igen samme dag.
Alle specialindretninger laves af vores egne erfarne medarbejdere, som benytter udsøgte træsorter og specielle aluminiumsprofiler.

Service i højsædet
Midtjysk Autoindretning lægger stor vægt på at levere den bedste service, og hvis en kunde ringer med en hasteopgave, går vi ikke hjem før vi er færdige med den. Indretningen foretager vi helst hos os selv, men beklædningsopgaver kan også løses hos kunden. Foruden de skræddersyede løsninger er Midtjysk Autoindretning også forhandler af forskellige kvalitets modulsystemer, for eksempel Sortimo, som bruges til opbygning af hylder, skuffer og lignende. Alt i alt leverer virksomheden arbejdsbiler med optimal indretning, så de ansatte hos kunden får de bedst mulige arbejdsforhold og det dyre værktøj opbevares på bedste måde.
Vi har adresse i Sunds – ca. 8 kilometer nord for Herning, men dækker alligevel store dele af Jylland.
Jeg og mine medarbejdere glæder os til at få en snak om indretningen af Jeres servicevogn – helt efter Jeres ønsker …..

Kalle Smed

Midtjysk Autoindretning ApS
Drejervej 13
7451 Sunds
T. 9714 4420
M. 4027 1029
autoindretning@mail.dk

https://midtjysk-autoindretning.dk